Derfor får visse mænd skægpletter frem for fuldskæg

Har du problemer med at lukke din indre viking ud?



6. november, 2017 - kl. 17:23
Forfatter: Rasmus Krarup Jensen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Skægget har altid haft en nærmest mytologisk plads i udvkilingen fra dreng til mand, mens populariteten af fuldskæg stadig har sin storhedstid grundet hipstere og trends i tiden - og så er der os andre, der bare er fan af skovhugger-looket! 

Mange døjer med at få skægget til at gro efter deres ønsker, mens andre slet ikke kan få andet end lidt smådun på overlæben. De førstnævnte giver sig alligevel i kast med det, og i uheldige tilfælde virker det mest af alt til at ligne en græsplæne, hvor man har glemt at smide frø over det hele.

Det bliver en værre plettet affære, som desværre mere kan ligne en gadehund med den ene fod i graven frem for et prægtigt løveskæg.

Hvad skyldes det? Den ene fyr kan flette sine kæmpelokker, mens den anden forsøger at lave hentehår henover kinden.

Well, det er lidt et skud lige i æren, men dem som bøvler med at få græsplænen lige over det hele, kan have ret så store hormon-problemer. Det mandlige kemikalie dihydrotestosterone udvikler den seksuelle karakteristik, som gør dig til en mandig partner over for kvinden - det bliver produceret af testosteronen og har en stor effekt på din skægvækst. Jo mere modtagelig du er over for testosteron, jo tykkere bliver din skægvækst. 

Og din modtagelighed over for testosteron? Well, det afhænger så igen af din genetik. Sidder din far med enten fuldvoksen Simba-manke eller små dun på kinderne, så kan du takke ham for det. 

Et par tricks der (måske) kan hjælpe generne på vej er at vente længere tid med at barbere dig - lad dine dun gro mere ud gang for gang, og efter noget tid er der større sandsynlighed for, at du får mere udbredte skægplamager. Husk desuden at pleje din hud i ansigtet og generelt bare sørg for, at den er i tiptop-stand til at være det tomme lærred, hvorpå dine lokker skal placeres. Desperate forsøg kan søges i hormon-terapi, men mon ikke man kan nøjes med et glatbarberet ansigt, hvis man skal til at justere på hele systemet?

Mit bedste råd er tålmodighed - jeg har personligt været heldig med at få manken frem i søgelyset, men det har ikke været uden et par måneder i starten, hvor man ligner halvbarberet ged.

Konklusion? Skæg afhænger ikke af mandighed, men af genetik. Så trøst din glatte makker og nus ham lidt med dit skæg. 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Rasmus Krarup Jensen Følg på: Facebook Instagram

Manden med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred. 

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen