Connery

Derfor er oplevelsesgaver blevet så populære

Hvorfor giver vi så mange oplevelsesgaver?

Hvis man har fulgt med på nettet de sidste 3-4 år, så er det nok ikke gået ens næse forbi, at der er mange sites og firmaer, der tilbyder de såkaldte oplevelsesgaver. Vi kigger i denne artikel dels nærmere på, hvad oplevelsesgaver dækker over, og dernæst på hvorfor de er blevet så populære i vores tid.

ANNONCE
Derfor er oplevelsesgaver blevet så populære

Hvad er oplevelsesgaver?

Oplevelsesgaver dækker kort sagt om gaver, der ikke er fysiske ting. Det er gaver, hvor man i stedet for en ny sweater eller en ring modtager en oplevelse, som man enten kan opleve alene, eller sammen med giveren, sammen med sin kone, kæreste, eller sammen med vennerne. Alle muligheder er åbne her.

En oplevelsesgave gives tit i form af et gavekort til én eller flere oplevelser. Firmaer som f.eks. GoDream tilbyder i samarbejde med deres mange leverandører af oplevelser gavekort til folk på udkig efter en anderledes gave til fødselsdag, bryllupsdag, jubilæum eller enhver anden lejlighed, hvor man gerne vil gøre nogen glad.

ANNONCE
Derfor er oplevelsesgaver blevet så populære

Eksempler på oplevelsesgaver til mænd

Hvis vi kigger specielt på oplevelsesgaver til mænd, så kan de typisk inddeles i to kategorier: dem der indebærer masser af adrenalin og fart, og dem der mere handler om velvære i form af god mad eller wellness.

Generelt kan vi mænd godt lide at blive presset lidt på adrenalinsuset, på de hurtige biler og andre fartøjer, og vi holder af noget der har en em af sejhed over sig. Derfor er det da heller ikke tilfældigt, at mange oplevelsesgaver til mænd indebærer at køre i Ferrari, spring i faldskærm, prøve en F16-simulator, køre kampvogn eller "lege" med store entreprenørmaskiner.

I den lidt mere "rolige" afdeling er det gaver som "wellness for mænd", kokkeskole, fodboldrejser og kurser i ølbrygning der dominerer markedet.

Om man er til det ene eller det andet, handler meget om hvilken type mand, man er. Dette bliver dog nemt en generalisering, da de fleste af os er til begge dele.

ANNONCE

Hvorfor giver vi så mange oplevelsesgaver?

Hvis vi skal kigge nærmere på, hvorfor disse oplevelsesgaver er blevet så populære de senere år, kan vi begynde med at lytte til Peter Paulsen, der er analytiker ved Retail Institute Scandinavia. Han udtalte følgende til magasinet Samvirke tilbage i 2012, som var der hvor denne gavetype for alvor stak af i julesalget: "For de voksne har den typiske gave ændret sig. Der er mere fokus på at give hinanden oplevelsesgavekort til for eksempel vinsmagning eller en tur på vandski. Alle kan gå ud og købe en iPad, men at være medskaber af oplevelser, der kan huskes, har langt større værdi."

Paulsen har klart fat i tidsånden her. Vi er efterhånden blevet så økonomisk velstillede som folk, at de fleste af os selv køber de ting, vi har brug for, og i det hele taget har mange af os flyttet fokus fra nye fysiske ting, til noget andet som vi har mere knaphed på: tid. Vores arbejdsdag og vores hverdag fylder mere og mere. Derfor lægger vi højere værdi i at kunne være sammen med familie og venner, og i specielle oplevelser og små eventyr, der midlertidigt tager os væk fra hverdagens stress og jag.

Derfor er det også typisk at se korte eller ikke eksisterende ønskesedler ved fødselsdage eller jul, hvilket igen gør oplevelsesgavekortene til en attraktiv løsning for de glade givere. Især det element, at man kan dele oplevelsen mellem giver og modtager, kan betegnes som en form for "dobbeltgave", hvor man både giver selve oplevelsen og samtidig giver en fælles oplevelse og noget af vores dyrebare tid.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce