Connery

Den nye rapskoles slang møder 2005, i form af nyt track fra Pede B og Artigeardit

Se videoen til Kodesprog

Pede B udforsker slang, i hans seneste udspil 'Kodesprog'.

Der er sket meget med sproget i dansk rap - well det gør der hele tiden, men især i løbet af de seneste par år, har der været et monumentalt skift i kunstnere og dermed også slang, på den danske rapscene. Men Pede har ikke så travlt med at lægge sit gamle ordforråd fra sig, og i stedet for at prøve at være ung med de unge, og slynge et track ud med en masse af de 'nye' begreber, har han sat en lille samtale op med Artigeardit. 

"Kodesprog handler om slang - før og nu. Det slang, der bruges i dansk rap i 2017, er ikke det samme, som vi brugte i 2005. I stedet for at "lege ung" og ukritisk putte al ny slang ind i mit sprog, er det her en sjovere måde at vise forskellen."

Lyt med når Pede og Artigeardit løber over bergreber som giz <> damer, kniv <> chopper, knapper eller lapper, jern <> para, flus, og så videre. You get the point. 

ANNONCE

Den nye single er den første fra Pede B’s kommende album – og med en featuring som Artigeardit lægger det op til et album der samler dansk hip-hop på tværs af generationer.  "Jeg har været fan af Ardit siden han lagde Forklar Ma på nettet sidste år. Vi skrev hele nummeret sammen i mit studie, og vi sparede ideer gennem hele processen", lyder det slutteligt fra Pede B

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce