Connery

Den nye Jaguar XF Sportbrake ligner en familieslæde man nemt kan leve med

3.0 liters TDV6 med 300 heste - Er det nok til farmand?

Jaguar fejrer ti-året for deres XF-model, med en ny stationcar, med et ganske sportsligt feel og drive. 

Jaguar XF Sportbrake blev afsløret i onsdags, i London, af den dobbelte Wimbledon mester Andy Murray. Og her er tale om en ganske rummelig jaguar, der nok kan få de fleste familiefædre, til lige at kigge en ekstra gang. 

XF Sportbrake kommer blandt andet med en seksbenet 3.0 liters TDV6 motor med 300 hestekræfter, og en 0-100 acceleration på 6.6 sekunder. 

“Ligesom på XF Sedan har hver linje på Sportbrake et klart formål, der giver den en hurtig, fejende silhuet. Det giver bilen en fornemmelse af fart og med en meget dynamisk fremtoning. Og resultatet er, synes jeg, at den ser lige så sporty ud som Sedan, om ikke mere” - lyder det fra Ian Callum, der er director of design ved Jaguar. 

Den nye vogn kommer med firehjulstræk, Ionisering af kabineluften, bevægelsesstyring af panoramatag og bagagrum. Den har to tons trækkapacitet, så du nemt lige kan slæbe båden med på tur. Bagagerummet er på 565 liter, men kan udvides til 1700 liter, hvis man folder bagsæderne ned. 

XF er fremstillet på Jaguar Land Rovers fabrik i Castle Bromwich sammen med modellinjerne XE, XJ og F-TYPE. Castle Bromwich konstruerer nu seks modellinjer, der er dobbelt så mange i forhold til 10 år siden, da XF blev introduceret.

Jaguar XF Sportbrake erhverves til priser fra 646.900. -

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce