Connery

Den anden side (Anmeldelse)

Det er ikke altid lige sjovt at være professionel komiker.

3 ud af 6 stjerner
Den anden side - Trailer
Scanbox - Den anden side (Anmeldelse) Scanbox

Anden på vrangen

Han har været på coke, uddelt Talegaver til børn, holdt Jul på Vesterbro, haft Sorte kugler og flere gange været i knibe med både Terkel og Stewart Stardust. Nu er han kommet ud på den anden side, har lagt rollerne fra sig og plukket fjerene af Anden. Tilbage er mennesket Anders, som er i gang med at finde sin indre ro i en kaotisk hverdag, hvor han må jonglere med helt andre roller så som familiefar, ægtemand og berømthed og dét er der kommet en fascinerende dokumentarfilm ud af. Der er selvfølgelig tale om Danmarks vel nok bedste stand-up komiker, selvudnævnte rapper, skuespiller, instruktør og forfatter; Anders Matthesen, bedre kendt som ”Anden”.

ANNONCE
Scanbox - Den anden side (Anmeldelse) Scanbox

Rap-anden

Oven på succesen med stand-up showet ANDERS fra 2013 er Anders Matthesen kommet i lidt af en krise. Han er netop fyldt 40 år, føler sig udbrændt oven op en lang turné og har ikke længere glæden ved at lave stand-up. Han er blevet usikker på om han overhovedet har noget nyt at komme med, nu hvor han har fået den succes han altid har drømt om og vil meget hellere bare lave sin rapmusik med vennen Bossy Bo.

ANNONCE
Scanbox - Den anden side (Anmeldelse) Scanbox

Working Hard, Hardly Working

Det er et intimt portræt, instruktøren Pernille Rose Grønkjær tegner af komikeren. Han åbner op omkring sine arbejdsrelaterede neuroser og giver et indblik i sit privatliv, hvor hans kone Cemille Rosenberg også fungerer som hans manager og hvor det nogen gang godt kan være svært at finde ro til at arbejde.

ANNONCE
Scanbox - Den anden side (Anmeldelse) Scanbox

The Sad Clown

Alligevel er der som om vi aldrig rigtigt kommer ind under huden på mennesket, der er Anders Matthesen. Han er selv den første til at indrømme, at han er en meget sammensat person, med et tankemylder, som han ikke kan undslippe og som filmen ikke formår at gøre os klogere på.

ANNONCE
Scanbox - Den anden side (Anmeldelse) Scanbox

Nothing else Matthes'en

Rent dramaturgisk har filmen også et problem, da vi den første time følger tilblivelsen af showet ANDERS, som kulminerer i et naturligt emotionelt klimaks midtvejs, hvor filmen så starter forfra med showet Shhh, som vi aldrig rigtig bliver investeret i rent følelsesmæssigt, ligesom Anders også selv virker lidt ligeglad. Dermed ender filmen lettere uforløst og med flere spørgsmål end svar og man ved ikke om man skal grine eller græde over den kære komiker.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 20%

Teknisk information:

Original titel: Den anden side

Land: Danmark, 2017

Instruktør: Pernille Rose Grønkjær

Medv.: Anders Matthesen, Cemille Rosenberg, Mick Øgendahl og Bossy Bo

Genre: Dokumentar

Billedformat: 1.78:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 90 min

Dansk bio premiere: 27. april 2017

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce