Connery

Dawn of the Planet of the Apes [Anmeldelse]

Så er fortsættelsen til Rise of the Planet of The Apes fra 2011 her endelig og den er lige så god som 1'eren!

4 ud af 6 stjerner
Twentieth Century Fox - Dawn of the Planet of the Apes  [Anmeldelse] Twentieth Century Fox
”Get it? Monkey. Monk key!”
Der er gået omkring 10 vintre siden Caesar (Andy Serkis) og de øvrige genetisk udviklede aber slap ud af deres fangenskab og flygtede over Golden Gate broen i en voldsom kamp mod militæret. I mellemtiden har aberne lavet deres egen koloni ude i Muir skoven nær San Francisco, mens en menneskeskabt virus har udslettet omkring 90 % af menneskene på jorden.

Abernes fred bliver dog forstyrret da en gruppe overlevende mennesker, anført af den sympatiske Malcolm (Jason Clarke), er på udkig efter en generatorstation i skoven. Uventet støder de på to abeunger. En uheldig skududveksling dræber den ene abe og dermed er konflikten bogstaveligt talt skudt i gang.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Dawn of the Planet of the Apes  [Anmeldelse] Twentieth Century Fox
Talkin bout a revolution
Caesar stoler på menneskene, men en anden af flokkens hanner kaldet Koba (Toby Kebbell), nærer et stort had til menneskene, da han som unge blev udsat for forfærdelige forsøg. Han starter derfor et mytteri mod Caesar og samler sin egen hær af chimpanser der går til angreb mod menneskene i San Francisco og så er revolutionen i gang.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Dawn of the Planet of the Apes  [Anmeldelse] Twentieth Century Fox
Damn Good Monkey Business
Dawn of the Planet of the Apes er ligesom 1’eren et solidt og velfortalt drama der, som alle gode Science Fiction fortællinger, formår at stille nogle filosofiske spørgsmål om os mennesker og vores eksistensgrundlag. Matt Reeves (Cloverfield, Let me In, Rise of the Planet of the Apes) er endnu en gang manden bag kameraet og guider os med sikker hånd gennem den medrivende historie, der i modsætning til f.eks. sidste uges sommer-blockbuster Transformers: Age of Extinction, ikke blot er tom bulder og brag, men rent faktisk har et budskab med sig.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - Dawn of the Planet of the Apes  [Anmeldelse] Twentieth Century Fox
Hail Caesar!
Mr. Mo-Cap himself; Andy Serkis er selvfølgelig også tilbage som den talende abe Caesar og i samarbejde med filmens compositore løfter han standarden for Motion Capture til nye forbløffende højder. Alene Caesars mimik er formidabel. Jeg var fuldkommen opslugt af de minimale muskeltrækninger omkring øjnene, der gør ham så livagtig at vi er nået til et punkt i CGI, hvor jeg ikke længere kan se forskel på om det er computergenereret eller virkelighed. Man kunne næsten fristes til at kalde effekterne fABElagtige...
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 65%
 
Teknisk information:
Original titel: Dawn of the Planet of the Apes (3D)
Dansk titel: Abernes planet: Revolutionen
USA 2014
Instruktør: Matt Reeves
Medv.: Andy Serkis, Jason Clarke, Gary Oldman, Keri Russell, Toby Kebbell, Nick Thurston, Kodi Smit-McPhee og Judy Greer
Genre: Action/Drama/Sci-Fi/Thriller
Billedformat: 1.85:1
Lyd: DTS/Dolby Digital/Dolby Atmos
Spilletid: 130 min
Dansk bio premiere: 17. juli 2014
Distributør: Twentieth Century Fox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce