Danny Kool anno 2017

Om hvorfor han stoppede, om comebacks og om at blive klogere på livet.





13. juni, 2017 - kl. 14:08
Forfatter: Mikkel M. Vermeulen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Danny Kool er tilbage efter en lang pause. Han havde sin storhedstid som teenagemusiker omkring årtusindeskiftet, hvor han blandt andet udgav to album, og tourede land og rige rundt med hits som Señorita, Danny Kool, Mette (Hun er min). Det hele gik meget stærkt for den dengang unge dude, og han trak sig tilbage fra rampelyset i 2002. 

I mellemtiden, har manden, der også går under det mere borgerlige navn Daniel, haft travlt med at finde ud af, hvem han er, og hvor hans rette hylde er. Det har på det seneste bragt ham ud i et iværksætterliv med forretningspartneren Christoffer No i burgerkæden WeDoBurgers. Men musikken har altid luret i baggrunden, og i en alder af 31, er han nu ude med et nyt singleudspil: 'Spørg din søster'. 

I forbindelse med mandens comeback til musikken, tog jeg til Aarhus, for at få en snak med ham. 

 

 

 

Daniel Sørensen

Du har udgivet en ny single. Hvorfor er det lige nu, at den rammer gaden?

Danny: Ja. Jamen tidspunktet har heller ikke været det bedste, for jeg har en del butikker der skal passes. Men jeg kunne mærke, da jeg blev 31 her i januar, at det skulle til at være. Der sagde jeg til mig selv, at hvis det skulle ske - så skulle det være nu.

Nu har jeg gået med tanken i rimelig mange år. Det har været lidt et sideprojekt; så har jeg været lidt i studiet i ny og næ, spillet for nogle folk og det har været fint.

Jeg var i studiet med Basim, og vi sad og skrev sammen. Da vi lavede det nummer, tænkte jeg: Okay, det er et fedt nummer. Nu er tiden inde. Det hele faldt bare i hak, og så tog jeg i studiet i marts, hvor vi lavede nummeret på seks timer - det kom bare rimeligt hurtigt, og det er mange gange dem, der er de fede numre. Derefter fik jeg min gamle manager på, og han hookede tingene op.

 

Er det 100% selvudgivet denne gang, uden om store labels eller hvordan?

Det er i samarbejde med Sony vi udgiver det her - men det er min managers selskab, der er et underlabel til Sony. Det er min manager og mig der har styret hvad der skal ske, og i hvilket tempo det skal være. Jeg har også to børn og en del burgerbarer efterhånden, så der skal også være tid til det.

Det jeg godt kan lide ved det nu: Jeg gør det ikke af pengenød, jeg gør det ikke for alle mulige andre grunde. Jeg gør det af ren og skær lyst, og jeg kan lidt vælge og vrage hvad jeg har lyst til at lave. Det er måske lidt en snobbet måde at gøre det på, men jeg synes det er meget rart. Nu kan jeg tillade mig at gøre det, så hvorfor ikke?

Jeg behøver ikke sige ja til alting. Det er en meget fed måde at gøre det på. I stedet for at skulle køre under et stort labels maskineri. Her har jeg fuldstændig frie tøjler. Det er rart at gøre på den måde. Nu er jeg også ret garvet i branchen, så jeg ville ikke kunne gøre det andet.

 

Er det her et oplæg til en ny Danny Kool æra, eller mere en engangs-ting?

Jeg vil gerne lave nogle flere numre, det vil jeg helt klart. Jeg synes også det her nummer er blevet taget rigtigt godt imod indtil videre. Så der er jo oplæg til at køre videre, og det vil jeg også gerne. Men igen - om det bliver en ny Danny Kool. Det ved jeg sgu ikke. Man skal også være lidt realistisk omkring det.

Jeg kan jo aldrig ramme Senorita-stadiet igen for den generation. Man var selv teenager og modtagelig på en helt anden måde, end man er nu hvor man er ældre. Det er jo det sjove.. Jeg kan huske en koncert i Aarhus i 2014, hvor jeg kigger ud over publikum: Jeg ser en punker, en rendyrket poptøs, jeg ser en hippie. Det var sådan helt vildt forskellige typer af mennesker der var i crowdet. De fleste teenagere dyrker meget det samme musik og interesser - og når folk bliver ældre udvikler de sig selv. Så det der med at kunne ramme igen - den tror jeg er svær.

Med Danny Kool ramte vi de helt unge teenagere, hvor de er mest sårbare. Det er jo der, hvor du lige skal igang med at finde ud af at være teenager, så at ramme på den måde, det tror jeg ikke kan lade sig at gøre igen - medmindre jeg begynder at henvende mig til de helt helt unge igen - og det kommer jeg nok ikke til.

Det vi har gjort med den nye, det er en blandingsting. Det er en ung lyd, men teksten er faktisk rimelig meget til dem, der hørte Danny Kool i sin tid - det refererer tilbage til de ting. Jeg synger jo til en lillesøster af "Mette", faktisk. Det er udgangspunktet. Og hvis lillesøsteren hører det et eller andet sted, så kan hun nok ikke helt se det sjove i teksten, men de gamle fans derimod, kan nok synes, at det er meget sjovt - det der bliver sunget om.

Men igen, hvis det hitter, og det bliver ved med at gå godt - så vil jeg helt klart udgive flere sange. Jeg tager det som det kommer, og hvis folk gerne vil ha det, så vil jeg gerne blive ved. :en hvis de ikke synes det, så siger jeg pænt tak, og laver nogle burgere i stedet for.

 

Nu er lyden jo slet ikke som den var dengang. Jeg ser meget, at der bliver spillet på nostalgi rundt omkring i teksten, hvad er tankerne bag tracket?

Der bliver helt klart spillet på nostalgi. Det er også derfor, at jeg synes det har været så svært. Jeg har været i studiet de sidste mange år. Jeg har også produceret for andre, og kender en masse producere. Og har lavet numre de sidste otte år. Ikke noget jeg har taget seriøst, men bare leg i studiet.

Men det har altid været svært for mig at finde stilen. Jeg kunne jo lave alt lige nu. Jeg kunne have valgt at lave opera, fordi der er gået så mange år. Men jeg synes altid den har været svær. 

Altså, hvis man skal gå ud med et Danny Kool nummer, så skal det være lidt... kækt.. Som det nye nummer er. Det er derfor jeg synes det nye nummer passer ind. Der er smil over det. Vi tager det ikke alt for seriøst, og tager lidt pis på det hele - det synes jeg også er det, som Danny Kool står for. En smart fyr, der tager lidt pis på sig selv og det hele - og sådan er jeg også normalt selv.

Jeg går altid og siger til mine børn, at jeg har en fantastisk one-pack.. Altså, så det er lidt som jeg siger i teksten: Jeg er jo blevet ældre, "Har hun fået børn ligesom mig? Er hun stadig lige så lækker som mig?" Der er jo det her lag af jokes i det, for vi er jo blevet ældre. Så det har været en udfordring.

Det kan også være at det næste nummer jeg laver, bliver i en helt anden boldgade. Men jeg synes, at det var et meget godt nummer til lige at sige: Hey. Jeg findes stadigvæk.

Navnet kører også meget i sangen. Det nummer passer rigtig godt til comebacket. Også med teksten. Basim har som sagt været med til at skrive det, og han ramte det virkelig godt, han kunne sætte sig ind i hvad hele situationen var. Jeg gad jo heller ikke at lave et helt stille klavernummer, og så komme tilbage og lave Rasmus Seebach-musik. Jeg synes det her ramte meget godt i Danny Kool-ånden.

 

Hvad er de største forskelle på Danny Kool 2000 og Danny Kool 2017.

Hmmm. Jeg tjener nok lidt flere penge end jeg gjorde dengang.

Nej, jeg er selvfølgelig blevet ældre, og jeg er blevet far. Jeg vil ikke sige jeg er blevet mere seriøs, for jeg tror sgu det er lidt modsat, dengang var jeg nok mere seriøs end jeg er nu. Selvfølgelig arbejder jeg mere.

Men den store forskel... Det er de ting der sker i livet. Jeg er vokset på mange måder. En af de ting jeg har lært gennem livet, er at man ikke skal tage alt for seriøst. Og så det med at blive ældre. Nu har jeg jo skabt en karriere indenfor burgerbranchen, og synes at det er sjovt. Der er lidt mere iværksætter over mig nu. Jeg har fundet lidt mere frem til, hvem jeg virkelig selv er. Det var det jeg ikke rigtig vidste til sidst, med Danny Kool. Det var også derfor jeg stoppede.

Jeg vidste sgu ikke lige hvem jeg selv var. Der havde jeg levet det liv med Danny Kool i så mange år, men uden rigtig lige at føle hvem jeg selv var - ham bag Danny Kool.

Jeg vidste ikke helt hvem Daniel Sørensen var. I de år hvor alle mine venner var i puberteten og ude og være teenagere, der var jeg ude og arbejde hele tiden. Jeg havde en masse ansvar og folk ansat omkring mig. Det var jo derfor, at jeg til sidst var nødt til at sige: Hey, jeg er sgu nødt til at have en pause fra det hele. Jeg skal finde ud af hvem jeg er.

Det synes jeg, at jeg har fundet mere ud af i dag - hvad jeg står for. Det var noget af det sværeste dengang, til sidst. Folk havde et billede af hvem Danny Kool var - og det var jo ikke altid, at det lige var mig.

Jo Danny Kool er en side af mig, men jeg har jo også andre sider. Jeg har en familieside, en forretningsside, en chefside og så videre. Men når jeg hygger mig og den slags, så er det Danny Kool-siden. Og det var lige det, med at finde de andre sider også. Det skulle på plads.

 

Hvad glæder du dig mest til, ved at komme ud og lave musik igen?

Jamen jeg tror sgu nok bare, at jeg glæder mig til at komme ud og hygge mig lidt - og få et break fra burgerlivet, som jeg bruger rigtig meget tid på, og elsker at bruge tid på. Vi er igang med at starte sindssygt meget op, og det er ved at være mange ansatte vi har.

Men det der med lige at komme ud, og bare hygge mig lidt med noget andet - det glæder jeg mig til.

Og helt klart også til at sige min mening om tingene. Jeg synes for eksempel at den danske musikscene, den er rigtig fin, vi er fandme dygtige. Men jeg synes også, at der lige nu er en mode for, at det hele skal være meget dystert musik. Altså, jeg gider sgu ikke lave noget dystert. Hele den der gangster-ting der kører lige nu i dansk hiphop... Meget af det er fedt, og jeg hører det også en gang imellem. Men, du ved: Jeg synes også bare lige, at der mangler noget andet derude. Måske Danny Kool kan bidrage med noget. Der mangler noget opløftende.

Jeg har også været mange ting igennem, jeg har levet et meget farverigt liv, alt fra at starte med at være kendis, til at sidde i fængsel og alt muligt andet, til den dag i dag, at have børn og virksomhed. Jeg har prøvet mange aspekter i livet, så jeg er også begyndt at føle, at jeg har noget at byde på. Så kan de tage og bruge det, som de har lyst til.

Jeg ser mange kunstnere der starter op, begynder at blive store og føre sig frem. Nu nævner jeg ingen navne, men der er flere, hvor jeg har været henne og sige: Hey, hvis du mangler hjælp, så må du sgu sige til, bare med noget juridisk, eller hvad fanden det nu skulle være.

Nu har jeg været i gamet i mange år. Man spotter mange af dem der laver fejl. De samme fejl som jeg lavede dengang.

Det er meget naturligt, at man laver de her fejl. Ligesom Justin Bieber der lige skulle igennem en kæmpe rutchebane. Jeg vil meget gerne dele ud af min erfaring, og hjælpe andre.

Ej, men altså. Jeg laver meget pis med det hele, men der er jo også sandheder i det. Tag nu 'Spørg min søster', jo der er meget pis over det, men det handler også om: Hey, den tid var fucking fed - lad os se tilbage på det, og lige glemme alt det her seriøse en gang imellem. Jeg gør det også for mig selv, jeg lever et meget seriøst iværksætterliv, så det er også meget rart, en gang imellem, lige at tænke tilbage på dengang, dengang hvor snappen var noget man tog på. Du ved, de der ting.

Jeg føler at jeg har meget at bidrage med. Jeg vil sige, og det er ikke for at lyde smart, men der er ikke mange derude der har haft min historie. Det der var med mig: Jeg stoppede ikke, fordi jeg ikke solgte plader - jeg stoppede fordi jeg selv syntes, at det var tid. Jeg tror også det er derfor der er så meget hype omkring det nye. Alt fra Go'aften Danmark til Aftenshowet, og alle de store aviser har skrevet om mit comeback. Det var jeg lidt imponeret over. Jeg tror blandt andet, at der er fordi jeg selv sagde stop, mens legen var god. Jeg tror det har været medvirkende til hypen omkring mit comeback - fordi folk gerne ville høre hvad der skete.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel M. Vermeulen Følg på: Facebook Instagram

Kontakt: mmv@connery.dk

Mikkel er redaktør på Connery. Hans ypperste mål er at leve, af at have det sjovt, og at have det sjovt mens han lever. + øl.

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen