Connery

Crypto-valuta-showdown: Hit eller shit? 2017

Hvad er rigets tilstand for de to mest fremtrædende kryptovalutaer?

Crypto-valuta-showdown: Hit eller shit? 2017

Jeg vil advare dig på forhånd.
Lix-tallet bliver ikke det laveste og nogle af tingene kommer til at kræve ekstra arbejde fra din side for at komme til bunds i hvordan denne spæde teknologi fungerer.
Trond Bjorøy fra The Next Web har udarbejdet et interessant skriv angående Bitcoin og Ethereum, og jeg har forsøgt at kondensere artiklens pointer, så du kan nøjes med at læse de vigtigste, i.e. mest interessante elementer.

Bitcoin har på nuværende tidspunkt mere tilfælles med digital guld end digital valuta, når man bl.a. tager højde for det voksende bagkatalog af ubekræftede transaktioner
Derudover hjælper det ikke af Segwit2x - software opdateringen der skulle øge blokstørrelsen fra 1MB til 2MB - er blevet aflyst på grund af stigende skepsis fra communitiet. 

I modsætning til Bitcoin ser Ethereum-netværket ud til at stortrives med en sund prisudvikling i sigte.

Volatilitet

I en længere periode har Bitcoin i et endnu større omfang domineret både krypto- samt mainstreamnyhedsstrømmen, hvilket har ført til voldsomme prisudsving og nærmest daglige prisrekorder. 
Tiden i medierne har således medført en yderligere prisforstærkende effekt.

Med den ensidige mediedækning af Bitcoin er det derfor kun et fåtal, der er klar over, at Ethereum-netværket dagligt bearbejder dobbelt så mange transaktioner som Bitcoin - og mere end de fleste andre kryptovalutaer sammenlagt.
Derudover er Ethereums overførsler hurtigere end Bitcoins samt besidder væsentlig billigere gebyrer. 
Kigger man på medianen af transaktionsgebyrerne er Ethereum faktisk 59 gange billigere.

ANNONCE

De høje gebyrer

BTC indsamler dagligt 1.5 millioner dollars i gebyrer, hvilket står overfor ETHs beskedne $200.000. 

Man kan tolke ovenstående på to måder:
Den ene måde dikterer, at den højere indtjening i gebyrer for Bitcoin afspejler folks villighed til at betale for at hoppe med på BTCs blockchain.
Den anden måde sætter derimod et skel mellem villighed til at betale kontra tvunget til at betale.

I nogle rygtebørser bliver Bitcoin omtalt som intet andet end et spekulationsværktøj uden andre brugbare funktioner.
Her argumenterer man, at få mennesker har et reelt behov for Bitcoin som netværk, og dertil er der ikke mange virksomheder, som udvikler på den blockchainprotokol.
Dertil ytres det, at Bitcoin ikke længere er brugbart som betalingsmiddel, da bedre i.e. hurtigere, alternativer findes.

ANNONCE
Crypto-valuta-showdown: Hit eller shit? 2017

Tanker om fremtiden

Ifølge Trond Bjorøy, skribent på The Next Web, bør diskussioner om den bedste kryptovaluta eller blockchain ikke længere handle om, hvilken blockchain kan håndtere flest transaktioner på den hurtigste og mest omkostningseffektive måde. 
Den bør også handle om, hvilken blockchain oplever væksten, der kan bekræfte dens potentiale, i.e. dens evne til at håndtere massive transaktioner, hurtigst og billigst.

På den front kan de andre projekter ikke konkurrere med Ethereum, når det kommer til antallet af anvendelsesmåder samt udviklere og virksomheder, der bygger på platformen.
Derfor spekuleres det i om Ethereums pris på $465 er svært undervurderet.

Vi går 2018 i møde med stor spænding, da flere applikationer bliver frigivet på Ethereumnetværket, og vi får mulighed for at se om netværket kan skaleres til den øgede trafik.

I sidste ende er både ETHs og BTCs værdi spekulativ, men det er nogle spændende priskrige, der venter forude.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce