Connery

Connery Food: Pizza Cake

Når du ikke kan bestemme dig for ét slags fyld!

Pizza.

En ret alle har en mening om - hvad enten man er til de helt klassiske med skinke, kebab eller pepperoni eller de mere avantgarde og kontroversielle størrelser med ananas, bearnaisesauce eller trøfler. 

Vi kan dog alle blive enige om, at det af og til er svært at beslutte sig for et fyld. Derfor har vi kigget nærmere på nogle muligheder i udvidelsen af fastfoodkonceptet og fundet frem til følgende opsætning:

ANNONCE
Connery Food: Pizza Cake

Som navnet antyder er vi ude i en kagelignende pizzakonstellation, som ikke blot leverer klassisk pizzasmag og indbagt pizza i én, men også sørger for, at du kan vælge flere slags fyld på én gang. Det er sgu da win! Jeg har valgt at kreere den med følgende fyld, men kan varieres ud i det uendelige:

Opskrift

(Til springform på 20 cm i diameter og 7 cm i højde)

- Ca. 7-800 g pizzadej (30 g gær, 250 g lunkent vand, 3 spsk. olivenolie , 1,5 tsk salt, 500-550 g hvedemel)

- Tomatsauce (1 ds. Hakkede tomater + 1 løg + 2 fed hvidløg + salt/peber/sukker)

- 200 g skinkestrimler

- 10 pepperoni-skiver

- 100 g mozzarella

- 70 g cheddar

- 6 skiver stegt bacon

- 3 chilipebre

Fremgangsmåde:

Rør gær ud i lunkent vand, tilsæt olie og salt. Hæld hvedemel i lidt efter lidt, indtil dejen er smidig. Lad den hvile i køleskabet i en time. Blend hakkede tomater med løg og hvidløg, varm op og smag til med salt, peber og sukker.

Rul dejen ud til ca. 0,5-1 centimers tykkelse og skær tre bunde ud i samme form, som bunden til din springform. Størrelsen på mine gjorde det nødvendigt at bage over to omgange. Bag dem ved 200 grader i 10 minutter. Fordel den overskydende dej rundt i springformen som en kant, hvor dejen hænger en smule udover kanten.

Læg den første bund i, hæld tomatsauce på, drys bacon, drys chili og afslut med mozzarella. Placer næste bund og fordel tomatsauce. Fordel derefter skinkestrimler og cheddar. Læg sidste bund på og fordel tomatsauce og mozzarella efterfulgt af pepperoni. Fold dejen uden for formen sammen langs kanten for at lave en lille sprød crust.

Bag ved 200 grader i ca. 25 minutter. Voila! Kageverdenen møder fastfood-verdenen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce