Connery

Connery Food: Bacon Bagel

Opgradér din bagel-oplevelse!

Med succesen i blandt andet vores Bacon Chili Cheese Tops har vi bevæget os videre i et nyt projekt i Connery Food.

Connery Food: Bacon Bagel

Vi kender alle den klassiske bagel - enten fås dem neutral, fuldkorn eller med en eller anden form for bonussmag. Men har du nogensinde set bollen fusioneret med bacon? Nej, vel.

Det måtte prøves. På den måde får man den ultimative bacon-inception-oplevelse, hvor man uden problemer kan fylde mere bacon på i fyld-afdelingen.

ANNONCE
Connery Food: Bacon Bagel

Opskrift

Dej:

2,5 dl vand, lunken

25 g gær

1 dl mælk

2 spsk. olivenolie

1 æg

1 tsk. salt

1/2 spsk. sukker

100 g groft rugmel

300-350 g hvedemel

(æg eller mælk til pensling)

1 stk. røvfuld bacon (2 stk. pr. bagel)

Rør gæren ud i den lunkne vand. Tilsæt mælk, æg og olie. Derefter rør salt, sukker og rugmelen i og hæld derefter hvedemelen i lidt efter lidt, indtil dejen næsten slipper skålen. Tag dejen op og ælt den som en motherfucker i 5-10 minutter. Dæk dejklumpen med et rent viskestykke i ca. 1 time. 

I ventetiden steger du en omgang bacon i ovnen - de skal tages ud af ovnen kort inden, de er helt sprøde, ellers krakelerer de, når man laver bagelen. Hold ovnen varm på 200 grader.

Når dejen har hævet, form aflange ruller af dejen og læg dem på bordet. Læg to skiver bacon på en af rullerne, og læg en rulle dej oven på. Saml de tre elementer ved at sno dem forsigtigt og klemme enderne sammen til en cirkel.

Læg dem på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med æg eller mælk. Hak en skive af den stegte bacon i små stykker og drys på de smurte bagels. Sæt dem i ovnen og bag dem i ca. 15 minutter, eller til de har fået en gylden overflade. 

Lad dem køle af og fyld dem med mere bacon! (+ pesto og æg, som i videoen) 

Game on, guys!

Se eller gense videoen herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce