Camp 22 - Verdens Værste Steder [Part 7]

Døden er den eneste udvej!

Skrevet af Lasse Madsen

| Alt det andet, Verden, Rodekassen, Emne artikler og Verden iflg. Connery
| 11,3K

Camp 22 - Verdens Værste Steder [Part 7]

Kom nærmere, kom nærmere børnlille, for det er igen tid til at dykke ned i de mørkeste afkroge af menneskehedens kapacitet for ondskab.

Endnu et afsnit af serien,der udforsker steder og mennesker så onde, at Satan selv må rømme sig og kigge væk et øjeblik.

Til dem der ikke husker 1-6 af serien, så følger der her en mini-beskrivelse og tilhørende link til disse:

Det AIDS-fyldte fængsel i Brasilien.
Sindssygehospitalet der ville gøre Jokeren nervøs.
Unit 731 – Også kaldet det Asiatiske Auschwitz.
Irak-krigens største skamplet.
Børnehjemmet der var drevet af Djævlen.
Pol Pots torturskole.

Imellem memes, ufattelige historier og den konstante – tomme – trussel om at bombe hele verden, kan man let forglemme at Nordkorea stadigvæk er et forfærdeligt sted at leve.

Et sted der er drevet af ondskabsfulde mennesker og psykopater, der ville gøre deres forgængere stolte.
Dette kan ikke pointeres mere end med Camp 22.

ANNONCE

Hvad er det?
En lille by i hjørnet af Nordkorea ved grænsen imellem Kina og Rusland, kaldet ”Hoeryong”, er hjem til et fængsel/koncentrationslejr kaldet ”Kwan-li-so 22” eller simpelt: Camp 22.

Bygget i 1965 er den omkring 225 Km2 store lejr en af de største af sin slags nogensinde. Til sammenligning kan det siges at Auswitch var 40 Km2.

Lejren er delt op i flere arbejdskolonier, hvor de indsatte arbejder i 12 timers vagter hver eneste dag.
Camp 22 er omringet af et 3300 volts hegn, pigtråd og skjulte fælder omkring bygningerne som miner og gemte søm.
Personalet udgør omkring 1000 vagter bevæbnet med automatiske våben, grenader og hunde. Dertil kommer en administration på cirka 600 personer.

Populationen udgjorde i 1990 omkring 50.000 indsatte. Næsten alle indsatte er politiske fanger, der har kritiseret regeringen.

Nord Korea opererer efter et princip kaldet ”yeonjwaje”, hvilket oversættes til ”skyldig igennem omgang.”
Dette betyder, at når en fange bliver anholdt, bliver hele denne fanges familie ligeledes anholdt og smidt i fængsel.

Camp 22 er omringet af bjerge (700 meter høje) og dale og ligger øde for andre dele af Nordkorea.
Den nærmeste civilisation er 7 km. væk i form af byen ”Hoeryong”.
Camp 22 findes ikke på kortet og ”regeringen” benægter dens eksistens - dette til trods for at Google Maps har afsløret det modsatte for længe siden.

Alle domme er på livsstid og den eneste måde man forlader Camp 22 , er, når man dør.

ANNONCE

Hvorfor ville du ikke derind?
Givet Nordkoreas evne til at favne sig selv i et sjal af mystik og hemmelighed, er der meget få vidner til de uhyrligheder, der har taget sted i Camp 22.
Der er dog få vagter, der er flygtet fra Nordkorea og deres vidneudsagn giver et lille blik ind i, hvorfor Camp 22 er en af de værste steder i verden.

Ahn Myong-chol, en tidligere vagt, har fortalt om chokket ved at ankomme til Camp 22.
I hans mening var omkring 30 % af de indsatte deforme som resultat af den konstante vold, de var udsat for.
Omkring 2000 indsatte manglede legemsdele, men alle var stadigvæk tvunget til at arbejde.
I tilfælde af sygdom blev man sat i karantæne og efterladt til at sulte eller dø af sygdom - hvad end der kom først!

Mad kom i form af 180 gram korn per indsat, der blev serveret 2 gange om dagen.
Den eneste form for kød,de indsatte fik, var igennem rotter eller frøer, som de fangede og åd rå.
Grundet denne levestandard døde omkring 1500 om året af underernæring. Hovedsagligt børn der ikke nåede at leve til 10 år.

ANNONCE

Vold, voldtægt og tortur var en daglig del af livet for de indsatte, og forsøgte man at gøre modstand, var straffen med sikkerhed døden.

Torturmetoder set af Ahn inkluderede blandt andet vand-tortur, hvor en fange skulle stå på tæer i et kar med vand til næsen i 24 timer.
Gravide kvinder ville få provokeret en fødsel og derefter ville deres spædbørn blive kvalt foran dem.

Ahn har dertil også indrømmet, at han beordrede henrettelsen af 31 mennesker fra forskellige familier, fordi en fange havde forsøgt at flygte.

Han indrømmer at han ikke følte noget på det tidspunkt, da han var oplært til at se fanger som slaver eller ukrudt, der skulle hives op med roden.

En anden tidligere vagt, Kwon Hyok, fortæller den tragiske historie om en familie bestående af 2 børn og deres forældre, der blev anbragt i et lufttæt rum, som blev fyldt med giftig gas, i mens forskere stod bag glasset og tog noter.

Selv da de begyndte at kaste op og miste bevidsteden, forsøgte de døende forældre at give deres døde børn mund til mund og holde dem i live.

Kwon beretter dertil, at eksperimenter på mennesker var almindeligt og at lægerne ikke havde megen indsigt i,
hvad de skulle gøre.

De prøvede sig ganske simpelt bare frem for at se, hvad der skete.

I 2012 var der rapporter, der sagde, at Camp 22 var blevet lukket ned.
27.000 mennesker skulle efter sigende være sultet ihjel på kort tid, andre siger de blev henrettet og de resterende 3000 fanger blev sendt til andre lejre.

Det estimeres at 400.000 mennesker er døde over de sidste 30 år som resultat af disse lejrer.
Der er – estimeret – stadigvæk 200.000 mennesker, der lider i disse rædselslejrer.

ANNONCE