Connery

Bose SoundLink Mini II [Test]

Boses bud på den lettransportable bluetooth-højttaler er en åbenbaring

6 ud af 6 stjerner
Bose SoundLink Mini II [Test]

Bose er kendt for at kunne klemme god lyd ud af små kasser - og det er en kvalitet der giver god grund til at arbejde med bluetooth-højttalere.

SoundLink Mini II er en kompakt bluetooth højttaler med seriøse muskler. Den er pakket ind i et aluminiumskabinet, fylder ikke meget, men vejer til gengæld 668 gram - det betyder at man fra første gang den er i hånden, fornemmer at der er brugt gode materialer.

Det er lidt svært at beskrive hvor god SoundLink Mini egentlig er - men jeg har testet mange bluetooth-højttalere, og er ofte gået fra det, med en lettere uimponeret indstilling.

En bluetooth højttaler er typisk en løsning man kan tage med på stranden, ud i haven, eller hvor man nu lige skal være, uden strøm i nærheden. De giver mulighed for en bedre lyd, end det man kan klemme ud af sin telefon, og det er sådan set fint nok. Normalt kunne jeg aldrig finde en god grund til at bruge en lille bluetooth-højttaler inde i min lejlighed, fordi lyden enten ikke er god nok, eller ikke kan spille højt nok. 

Boses bluetooth-højttaler er et helt andet game. SoundLink har en dybde og volumen som jeg ikke har oplevet tidligere - den kan godt spille et mindre rum op med god ren klang, og den er klart den bedste bluetooth-højttaler i størrelsen. 

SoundLink II har indbygget mikrofon, og kan connecte flere bluetooth enheder af gangen, det betyder at man kan streame musik fra sin tablet, og samtidig benytte højttaleren som håndfri sæt til sin mobil. Nemt og nyttigt.

Højttaleren kan spille uden strøm i op til ti timer - men når den er koblet til ladestationen kan den levere endnu dybere lyd - og derfor kan den altså fungere som en højttaler i et mindre rum - det kunne være køkkenet eller et mindre kontor. 

Ganske simpelt: En helt fantastisk mini-højttaler, til en rimelig pris.

ANNONCE
Specifikationer

Bose SoundLink Mini II - Bluetooth højttaler

Størrelse: 5,1 cm i højden, 18 cm i bredden og 5,8 cm i dybden.

Vægt: 668 gram

Batteritid: 10 timer - Kan oplades med micro-usb og via medfølgende ladestation

Vejl. salgspris: 1699,- kroner. 

Find den her: Bose.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce