Aston Martin Vantage 2018

Aston Martin har løftet sløret for næste version af Bond-bilen



27. november, 2017 - kl. 13:57
Forfatter: Mikkel M. Vermeulen


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

 

Aston Martin er på banen med en spritny Vantage, der har fået et markant løft i både udseende og performance. Vantage navnet har været benyttet af Aston Martin siden 1951, og den har både været forbi Bond-franchiset, Le Mans og en perlerække af andre højdepunkter. Med introduktionen af den nye Vantage, håber Aston Martin at kunne trække modellen til nye højder. 

Det er også svært ikke at blive lidt forelsket, når man ser kurverne der på dynamisk vis skifter fra bløde og kurvede, til lynhurtige og skarpe. Aston Martin Vantage er udstyret med en 4-liters V8 motor, med twin-turbo, 8-trins ZF gearkasse og en ydelse på 510 hestekræfter/685Nm. Topfarten lyder på 313 km/t og 0-100 disciplinen rykkes på 3.5 sekunder. 

Desuden er bilen blevet udstyret med elektronisk bag-differentiale, der er koblet til bilens elektroniske stabilitetskontrol, så den er lettere at styre. Differentialet kan gå fra uspærret til 100% låst på få millisekunder. Rammen er udført i aluminum som på DB11, og indvendigt er der også blevet kælet ekstremt for både materialevalg og sammensætning. 

Den nye Vantage er klar til levering i løbet af 2. kvartal 2018, og priserne starter ved omkring 1.1 million kroner - vel at mærke uden afgift. 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel M. Vermeulen Følg på: Facebook Instagram

Kontakt: mmv@connery.dk

Mikkel er redaktør på Connery. Hans ypperste mål er at leve, af at have det sjovt, og at have det sjovt mens han lever. + øl.

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen