I 1936 så en af det 20. århundredes allerstørste modedesignere dagens lys i byen Oran i Algeriet. Hans navn var Yves Henri Donat Mathieu-Saint-Laurent. Faderen var leder af et forsikringsselskab, men stik i mod alle traditioner, valgte den unge Yves allerede som 17 årig, at gå i en slags lære hos selveste Christian Dior.

Lærepladsen var blevet en realitet, efter at Yves havde sendt skitser til en kollektion til en konkurrence afholdt af "International Wool Secretariat" (IWC) i 1953. Det blev ikke til nogen sejr, men som debutant kan man vel kalde en tredjeplads for et fremragende resultat. Yves blev inviteret til Paris, for at overvære sejrsceremonien.

Yves og hans mor rejste til Paris og mødte her Michel de Brunhoff, redaktør for den franske udgave af Vouge Magazine. Dybt imponeret over den unge Yves arbejde, opfordrede han ham til, at søge ind på Chambre Syndicale de la Couture.

Som sagt så gjort. Allerede efter et par måneder var Yves træt af den snorlige form for undervisning og mangel på individets frie tænktning, så han droppede ud igen. Samme år deltog han igen i IWC's konkurrence, som han denne gang vandt, foran Karl Lagerfeldt. Denne præstation var nok til, at Christian Dior valgte at tage ham under sine vinger.

Det tog blot tre år for den unge Yves, at få magten i den store franske modekoncern. I 1957 døde Christian Dior nemlig og efterlod firmaet, i hvad der nærmest kan beskrives som finansiel ruin. I en alder af blot 21 år stod Yves med et kæmpe ansvar; at redde en af vor tids største modehuse fra falittens rand.

Man kan vel godt sige at missionen lykkedes med Yves kollektion i 1958, men lykken var kort. Yves forbindelser hos den franske elite havde båret ham frem, men værnepligten for den franske hær i kampen mod Algeriets uafhængighedskamp kunne han ikke undslippe. I 1960 måtte Yves derfor trække i alt andet end yndefulde modegevanter og kæmpe for Frankrigs ære.

Vi spoler nu tiden hele 20 dage frem, for det var reelt så lang tid som Yves militære karrierre varede.
Utak er verdens løn, og Yves var i mellemtiden blevet fyret af Dior-koncernen under påskud af, at de kollektioner, som reelt havde reddet koncernen var alt for vovede. Dét sammenholdt med det pres han var under i den franske hær, betød at filmen knækkede for Yves. Det skal dog lige nævnes, at kollektionen fra 1960 slet ikke nåede samme hype som i 1958 og 1959 og måske nok var den reelle årsag til fyringen.

Indlagt som et mentalt forstyrret tilfælde i Val-de-Grace, et fransk militær sindssygehospital, blev Yves pumpet fuld af diverse medikamenter og i massivt omfang udsat for elektrochock terapi. Den periode af sit liv, har Yves sidenhen udpeget som kimen til sine psykiske problemer, men også som en inspiration i sit videre liv.