Apple og Amazon er klar til at smide bunker af penge for rettighederne til James Bond

Franchisen er på spil og som en af de sidste uberørte brands, kan rettighederne til Agent 007 vise sig at være yderst lukrative.



25. september, 2017 - kl. 09:42
Forfatter: Dinko Juric


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Efter 55 år i spillet er mesterspionen fra MI6 stadig en eftertragtet og anerkedt mand.
Og både Amazon og Apple har deres sigtekorn rettet mod ham.

Ifølge Hollywood Reporter er de to tech-selskaber de seneste spillere i kapløbet om at erhverve sig filmrettighederne til James Bond.
Adskillige filmselskaber har været i en lang kamp om rettighederne til franchisen lige siden Spectre udkom i 2015, hvilket var tidspunktet hvor Sonys kontrakt udløb.

(Og ja, Sean Connery var den bedste Bond.)

På trods af hans alder er James Bond stadig lige så populær som altid.
Ifølge the New York Times har indtjeningen på de seneste fire film været svimlende $3.5 millarder (næsten 22 millarder danske kroner).
For overhovedet at være i stand til at konkurrere om filmrettighederne med de andre filmselskaber, skal Apple eller Amazon hoste op med Goldfinger-niveauer af penge. 

Det rygtes, at franchisens værdi er i omegnen af $2-5 millarder.

 

Hvad er fremtiden for James Bond?

Hvis Apple eller Amazon erhvervede rettighederne til et af verdens største franchises, kunne det åbne op for mange muligheder for at tage historien om 007 ud af filmenes verden og ind i andre formater spil eller tv-shows. 
De to tech-giganter har hvertfald infrastrukturen og kapitalen til, at det kan blive en realitet.

I sidste ende har Barbara Broccoli og Michael Wilson - datter og stedsøn af manden, der bragte James Bond til filmlærredet - det afgørende ord for alt Bond-relateret.
Udover at have en stor pengepung, skal Apple og Amazon fedte gevaldigt for søskendeparret.

 

P.s. Det er ikke et tilfælde at vi hedder Connery.dk - Sean Connery var, er og vil altid være den bedste Bond.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Dinko Juric Følg på: Facebook

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om connery.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen