Connery

Anmeldelse: Taboo sæson 1, afsnit 1

Tom Hardy som den fortabte søn.

Mens Game of Thrones sæson 7 stadig er langt ude i horisonten og HBOs nye hitserie Westworld for kort tid siden ramte afslutningen på første sæson med stil, kan man passende kigge nærmere på den nye storsatning, Taboo, med Tom Hardy i front. Det britiske drama er skabt i en kollaboration mellem Steven Knight, Tom Hardy selv og endda hans far, Edward ”Chips” Hardy. Danske Kristoffer Nyholm har fået æren af at instruere de fire første afsnit af de i alt 8 afsnit i sæson 1, og vi har kigget nærmere på startskuddet på et nyt kapitel i bingewatchingen.

Selve serien fokuserer på James Delaney (Tom Hardy), som vender tilbage til England efter flere år i Afrika – en rejse, hvoraf alle troede, at han mistede livet. Delaney vender hjem til sin fars begravelse til alles overraskelse, og beslutter sig for at gøre brug af sin arv, Nootka Sound. En beslutning som ikke er særlig belejlig for East India Company, som vil have fat i skødet for at kunne have en strategisk fordel mod USA i en mulig krig i horisonten. 

ANNONCE
Anmeldelse: Taboo sæson 1, afsnit 1

”What fucking rumours?”

Efter hurtig etablering af karaktererne og deres moralske standpunkter bliver stemningen rykket fra klassisk periodedrama til et råt verdensbillede med udsigelsen af et enkelt bandeord i den ellers så højtidelige omgangskreds. Derfra er man blevet klar over, at dette på ingen måde er et kostumedrama med fokus på periodens æstetik, men rettere et råt for usødet plot placeret i nogle pyntelige og historiske omgivelser.

Den scenografiske del af Taboo foregår i 1800-tallet og den historiske faktor spiller eminent sammen på omgivelserne overfor den voluminøse og lettere ekstravagante mystiker Delaney. Koreografien og kamerateknikken minder meget om niveauet og sammensætningen på Peaky Blinders – en serie hvor også Hardy selv er med i anden sæson. Stemningen er gennemsyret af en mærkværdig, men interessant blanding af old-school handelsforretninger, menneskelig adfærd og mysticisme. Delaney fremstår allerede i afsnit som en snarrådig mand, som har styr på tingene, men bakser med nogle elementer fra sin fortid på Afrika. 

ANNONCE
Anmeldelse: Taboo sæson 1, afsnit 1

Tom Hardy banker desuden noget råstyrke ind i en ellers normalt tør periodedramatik, hvor de halvsnobbede etikker og regler får sig lidt af en udfordring. Serien fokuserer på det klassiske koncept med den fortabte søn, som vender tilbage, men med nye præmisser.En ramponeret skikkelse vender tilbage efter en rum tid i Afrika blot for at finde sit ’hjemland’ i større fordærv, end da han forlod, og første afsnit kridter banen op til at Hardy skal rydde op i sagerne. 

ANNONCE
Anmeldelse: Taboo sæson 1, afsnit 1

“You send me 12 men, I will return you 12 sets of testicles in a bag.“

Som HBO efterhånden har gjort til en dyd, er Taboo fyldt med profanitet, nøgenhed og ikke mindst elementer det narrative forløb, som ikke er pålagt nogen former for filter eller censur. Den bygger videre på den velfungerende tanke om periodedramatik fra blandt andre Black Sails, drager inspiration fra Peaky Blinders, og formår derfra at skabe noget originalt og anderledes, som kaster seeren ind midt i en handling – en handling, som allerede fra første afsnit overbeviste mig om, at man er nødt til at se mere.

Der ligger utroligt mange ting gemt mellem linjerne, hvad angår både en fortid på mere end 10 års uvished omkring Delaneys rejse, og en fremtid i Delaneys projekt med Nootka Sound. En række fokuspunkter og interessante drejninger som forventeligt bliver optrevlet i løbet af de næste mange afsnit og uden tvivl også en anden sæson.

ANNONCE
Anmeldelse: Taboo sæson 1, afsnit 1
Konklusion: Derfor skal du se Taboo
  • Originalt koncept med æstetisk overbevisende og flot perioderealisme.
  • Tom Hardys benhårde attitude krydret med nogle stærke traumer og grænsende diagnoser til vanvid.
  • Interessant handling med udviklingsmuligheder i historien både med referencer til en meget mystisk fortid i Afrika og en meget besværlig dagsorden for Delaney og hans nyerhvervede land.
  • Anderledes møde mellem forskellige kulturer, som uden tvivl kolliderer på et tidspunkt i løbet af sæsonen.
  • Mysticisme og stammeritualer i kontrast til Englands mere ’adelige’ adfærd.
ANNONCE

Taboo (sæson 1)

Premiere: 7. januar 2017

Platform: HBO Nordic

Frekvens: 1 afsnit pr. uge (8 afsnit)

Del

Seneste nyt

Annonce