Connery

All Eyez on Me [Anmeldelse]

Historien om rapperen Tupac Shakurs korte, men intense liv og karriere.

3 ud af 6 stjerner
All Eyez on Me - Trailer
SF Studios - All Eyez on Me [Anmeldelse] SF Studios

Rags to Riches

Tupac Amaru Shakur (Demetrius Shipp Jr.) blev født Lesane Parish Crooks den 16. juni 1971 i East Harlem. Hans mor Afeni Shakur (Danai Gurira) var en revolutionær kvinde og medlem af den berygtede Black Panther-bevægelse, så Tupac voksede derfor op med forhåbningerne om en skønne dag at gøre en forskel i verden. I hans barndom og teenageår flyttede han sammen med sin mor og søster meget rundt, og det var et rent tilfælde at Tupac endte i Californien, hvor hans rejse fra ukendt poet til en af de mest respekterede rappere nogensinde begyndte.

ANNONCE
SF Studios - All Eyez on Me [Anmeldelse] SF Studios

Gulddrengen

Den talentfulde gadedreng skyder hurtigt til tops på stjernehimlen og får kontrakt hos Interscope Records og senere Death Row Records, som skulle blive her, hvor han møder Dr. Dre. Her skaber han sine største hits og lever det søde liv med dyre biler, nemme damer og masser af bling bling.

ANNONCE
SF Studios - All Eyez on Me [Anmeldelse] SF Studios

Thug Life

Konstante beefs mellem østkyst rapperne fra Bad Boy Records og vestkyst rapperne fra Death Row, gør imidlertid tilværelsen utryk for Tupac og hans possy. Venner bliver til fjender, Tupac ryger i fængsel for vold - og netop som det ser ud til, at han er ved at få sit liv på rette spor igen, møder han den 13. september 1996 sin skæbne på en mørk gade i Las Vegas.

ANNONCE
All Eyez on Me [Anmeldelse]

Changes

Filmen tegner et portræt af en talentfuld og vred ung mand, der gerne vil ændre verden, men som fanges af succes, penge, magtkampe og musikindustriens sleske forretningsmetoder. Den lægger forbavsende lidt vægt på selve tilblivelsen, musikken og hans tekster, men fokuserer næsten udelukkende på rapperens karriere og succes.

ANNONCE
SF Studios - All Eyez on Me [Anmeldelse] SF Studios

All Hail Saint Tupac

Er man fan af Tupac er All Eyez on Me sikkert en ganske interessant film, men for sådan én som mig, der kun vidste, at han døde i 1996 og ellers kun kendte et par af hans sange, er der ikke meget at hente i denne 2 timer og 20 minutter lange hyldest til rapperen. En film som nærmest fremstiller ham som en helgen. For trods den lange spilletid, formår filmen nemlig ikke at komme ind under huden på mennesket Lesane Parish Crooks.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60%

Teknisk information:

Original titel: All Eyez on Me

Land: USA, 2017

Instruktør: Benny Boom

Medv.: Demetrius Shipp Jr., Danai Gurira, Kat Graham, Hill Harper, Annie Ilonzeh, Dominic L. Santana, Cory Hardrict, Jarrett Ellis, Harold House Moore og Jamal Woolard

Genre: Drama/Biografi

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 140 min

Dansk bio premiere: 15. juni 2017

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce