AlkoSpot: Martin Millers Gin

Den bliver lavet i en håndlavet kobbergryde og blandet med arktisk vand. Hvordan smager den?



26. oktober, 2016 - kl. 11:06
Forfatter: Anton Ringdal


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Martin Millers Gin

OK. Lad det være sagt med det samme. Jeg elsker Gin og Tonics, men jeg har aldrig givet mig i kast med de finere gins. Som fattig studerende er det tit de billige på hylden, der ryger ned i posen. Men det skal der laves om på nu. Jeg skal smage gins. kvalitetsgin. I en artikel serie vil jeg give mig i kast med forskellige mærker og smage.

Jeg starter ballet med en gin fra Martin Miller. Flasken er pæn. Den er krystalklar og viser ruten, Martin Miller destilleriet tager, når de skal lave deres gin. Ginnen bliver destilleret i England, nærmere bestemt Birmingham. Den bliver lavet i en håndlavet kobbergryde fra John Dore & Co fra 1898. Fint skal det være. 

Når ginen er færdiglavet, bliver den fragtet 2000km til Island. På Island findes der ét bryggeri: Borgarnes. Her bliver ginen mixet med vand. Men ikke hvilket som helst vand. Det drejer sig om vand fra den arktiske kilde Selyri. Vandet er noget af det reneste og blødeste i verden, og det giver ginnen en helt særlig konsistens. 

På flasken står der skrevet med rødt: Arctic Clarity. På bagsiden kan man se ingredienslisten - lavet på en lidt anderledes måde. Den er nemlig tegnet. Ginnen indeholder: Enebær, angelikarod, koriander, lakridsrod, limeskal, florentine orrisrod, citronskal og cassiabark. Derudover bliver der blandet en smule agurke-essens i på Island.

Den smager cremet og citrusagtigt

Det er jo en ren videnskab at brygge Martin Millers Gin. Men når alt kommer til alt, er det selvfølgelig smagen, der er afgørende. Jeg starter med at dufte - det har jeg læst, at man skal. Den dufter godt. Jeg kan fornemme citrus/appelsintonerne. Jeg tager en slurk. Den har en konsistens, der er meget unik. Den er tyk og cremet. Det føles specielt - men virkelig lækkert.

Jeg kan mærke alkoholens styrke, men ikke på en ubehagelig måde. Som duften er det citrusnoterne i fokus. Væk er gran- og spritsmagen, jeg kender fra de billige gins. Den her står rent og klart. 

En gin kalder ofte på Tonic, så det skal selvfølgelig også prøves. Jeg har købt en Fever-Tree tonic, den anbefaler Martin Miller selv på deres hjemmeside. Den bliver ledsaget af en skive lime. 

Hold nu op, den smager godt. Hele drinken er cremet i munden. Appelsinnoterne kan stadig smages, og den går perfekt hånd i hånd med min tonic.

Martin Millers er klart anbefalelsesværdigt - i hvert fald en af de bedre gins, jeg har smagt.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Anton RingdalFølg på:Facebook

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen