Connery

6-dages-løb

Selv om de kørte i 6 dage, drejede de kun til venstre, og det hele endte med at køre i ring.

Hver gang der er op til flere cykelryttere af international standard til stede på dansk grund, og det bliver sendt i noget, der minder om billeder, bliver jeg nødt til løbende at lave notater om det.

20:11 Damn, jeg glemte det. Sendingen på sputnik.dk er allerede gået igang.

20:33 De mennesker, der planlagde sputnik.dk har indført en feature, så skærmen ind imellem bliver grøn og vender på hovedet. Det kan være irriterende, når man ser fodbold (bare spørg min bror, der i efteråret måtte følge Brøndbys internationale eventyr på kanalen), men når man ser jagt, får det en helt speciel æstetisk smuk effekt i sprinten, hvor rytterne kører meget afslappet de første omgang og musikken fra Twin Peaks kører i baggrunden.

21:10 Sisse Fisker interviewer Frederik Fetterlein i indercirklen. Jeg bliver nødt til at slå plat/krone for at finde ud af, hvad der er mest irriterende.
a) hans overlegne "jeg kom lige forbi med vennerne"-attitude,
eller
b) at Sisse Fisker spørger ham om, hvordan det svarer til tennis; Hvad ved han om tennis? Har han nogensinde selv spillet det?
ANNONCE
6-dages-løb
21:18 Farvel sputnik.dk - intet signal fra moderskibet. Houston we've got a problem.

21:22 Teknisk set er det vel ikke Houstons problem, at jeg ikke kan komme i kontakt med sputnik. Houston ville sikkert være ligeglad med Tom Hanks, hvis han hang i en russisk sattelit og havde problemer med at finde bakgearet.

21:35 Er jeg den eneste, der har spekuleret over, at det kun er dem, der har taget kurset i førstehjælp, der dør i Røde Kors' nye kampagne for førstehjælpeskurser? Jeg ved ikke med dig, men for mig virker det umiddelbart som en dårligt udtænkt reklamestrategi.

22:09 tommasholler - der af uforklarlige årsager er på min messenger - mener, at Alex Rasmussen er vores bedste bud på en dansk sejr i aften.

22:26 Velkommen tilbage til en meget hakkende sputnik.

22:27 Fremover kommer sputnik.dk til at hedde "Det grønne monster".

22:30 Det grønne monster viser sig fra sin mest skræmmende side, da en kvartet af dansktop-kaliber musikere kaster sig ud i en uinspirereret version af Chuck Berry-klassikeren "C'est la vie". Hvem er disse mennesker, og hvem har fået den ide, at de skulle optræde til 6-dages-løbet? Er jeg den eneste, der synes, at verdensklasses atleter og dårlige kopibands bare ikke passer sammen?

22:36 Argh, hvor er min kølle? Efter "The Hippie Hippie Shake" får vi nu det tredje cover-nummer med de her Brødrene Olsen-wannabees.

22:37 For en gangs skyld gør det grønne monster en god gerning. Forbindelsen ryger.

22:38 Det grønne monster er pludselig på sin gode side. Da forbindelsen kommer tilbage, er det igen i grønt og vendt på hovedet. På en underlig måde medvirker det faktisk til at give musikken en kuntnerisk eksistensberettigelse.

22:39 "Back in the USSR" - jeg tør vædde på, at ham fra bandet, der har foreslået denne sang, helt sikkert har nævnt sputnik. Der er et utal af jokes, jeg kunne komme med her, men den uinspirerede musik er ved at få bugt med mig.

22:41 Efter 12 minutter med fire mennesker, der gennemsnitligt var mere ukendte folk, der bruger deres formiddage på at følge med i tv-serier, slutter pinen endelig. Men TV2s producer er åbenbart også faldet i søvn, for der går et havlt minut, før vi får et overbliksbillede fra hallen. I 20 smertefulde sekunder, kigger vi på en mørkelagt scene. Er net-tv virkeligt på så lavt et stadie?

22:45 Produceren ER faldet i søvn. Hans hoved ligger lige nu på knappen, der har tændt for Sisse Fiskers mikrofon.

22:47 Sisse Fisker siger "snakker du til mig", og af en eller anden underlig årsag, føler jeg mig slet ikke seksuelt opstemt på nogen måde. Damn, musikken var farligere, end jeg troede.

22:48 Uden nogen som helst undskyldning for, at hun har blameret sig løbende i de sidste fem minutter, går Sisse Fisker i gang med en introduktion til løbet. Og midt i introduktionen, går det op for hende, at hun ikke har nogen som helst ide om, hvad hun laver der. Er net-tv virkelig på så lavt et niveau?

22:50 Produceren er gået hjem. Men det er som om Sisse Fisker-tingen er ved at komme tilbage. Kan .... mærke... noget... når... Sisse... snakker...

22:52 Sisse sagde "bla-bla-bla", og jeg fik den der følelse igen. Jeg er kureret. Dårlig musik er midlertidig, at være mand er evigt.

22:58 TV2 går på.

23:02 BikeCam; med ti års teknologisk bufferzone har TV2 fundet ud af at sætte et kamera på en af cyklerne, så vi som seere kan se det hele nede på banen.

23:04 Dennis Ritter forklarer, at vi ser på et manipuleret billede (begge langsider). Som om der sad nogle seere og troede, at cykelrytterne pludselig forsvandt for så at dukke op et andet sted sekundet efter.

23:10 Jens Veggerby er allerede begyndt at tale om, at selvom Jimmi Madsen ikke vinder, så kan det sagtens være en flot personlig indsats, han leverer. Heldigvis slukker produceren for hans mikrofon, før han går i gang med talen om, at det vigtige er ikke at vinde, men at være med.
ANNONCE
6-dages-løb
23:15 Det ser næsten ikke ud som aftalt spil, da Jimmi Madsen og Giovanni Lombardi for anden gang i løbet af seks minutter erobrer en omgang. De er nu på omgangshøjde med det førende par.

23:32 I løbet af to minutter når Jens Veggerbye først at kritisere Madsen/Lombardi for, at de sidder bagerst i feltet, og derfor tilskrive det deres store erfaring, at de sidder netop der, da udbruddet bliver hentet ind.

23:48 Det ligner noget, jeg har set før. Hjemmebaneparret Madsen & Lomborg mangler nu kun en omgang for at vinde løbet. Gad vide, om de får den.

23:55 Den ene omgang, Madsen & Lomborg er bagefter, er nu lige blevet til to, da Slippens/Stam tog endnu en omgang.

23:57 Noget mangler her.

23:58 Åh nej, nu ved, jeg hvad det er. Sandhedens time er nået. Jeg bliver nødt til at indrømme det. Vi mangler Jakob Piil. Han er den eneste, der kunne have klaret det nu.

23:59 Computer... must... selfdestruct... in 5... 4... 3... 2... 1...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce