Connery

5 lovende streaming-serier til efteråret og frem

Solidt udvalg til de kommende bingewatching-aftener.

Mens serieverdenen er spækket med nye sæsoner og spin-offs, vi enten glæder os til eller springer let og elegant henover, har vi i stedet kigget lidt nærmere på, hvilke nye serier, du skal holde øje med i efteråret og frem. 

5  lovende streaming-serier til efteråret og frem

Marvel’s Luke Cage

Marvels seneste skarpskud følger den tidligere forbryder Luke Cage, som grundet et mislykket eksperiment har fået overnaturlig styrke. Serien fokuserer på Cages kamp om at finde tilbage til en normal hverdag, samtidig med at han bakser med nogle indre dæmoner fra sin fortid. Klassisk Marvel-guf på serieformat med god tid til oprindelseshistorie og en badass superhelteskikkelse.

Releasedato: 30. september 2016 (Netflix)

ANNONCE
5  lovende streaming-serier til efteråret og frem

Westworld

Sci-fi og western kombineres i denne futuristiske serie baseret på Michael Crichtons film af samme navn fra 1973. Serien fokuserer på en western-inspireret forlystelsespark beboet af androids med kunstig intelligens. Jonathan Nolan (The Dark Knight, Interstellar) er medforfatter på projektet, og serien beskrives som en mørk odyssé om oprindelsen af kunstig intelligens og fremtidens synder.

Releasedato: 2. oktober 2016 (HB0)

ANNONCE
5  lovende streaming-serier til efteråret og frem

Pure Genius

Med en anderledes tilgang til de unge genier fra Silicon Valley tager denne serie udgangspunkt i et banebrydende partnerskab mellem et ungt geni og en erfaren læge med en kontroversiel fortid. Sammen skal de lave deres bud på et nyt, innovativt hospital, hvor moderne lægekunst får en helt ny betydning.

Releasedato: 27. oktober 2016 (Netflix)

ANNONCE
5  lovende streaming-serier til efteråret og frem

The Young Pope

Jude Law spiller hovedrollen i denne kommende kæmpekollaboration mellem italiensk, amerikansk, spansk, britisk og fransk tv. Serien fokuserer på Lenny Belardo, som bliver den første amerikanske pave i Vatikanet.  Handlingen følger den unge paves problemer med at indfinde sig under Vatikanets strenge regler, og serien kaster nogle religiøst kontroversielle bolde i luften.

Releasedato: TBD, efteråret 2016 (HBO)

ANNONCE
5  lovende streaming-serier til efteråret og frem

Frontier

Inden vi får Jason Momoa at se som den nye Aquaman i Justice League, medvirker han i et historisk seriedrama, som fortæller historien om den nordamerikanske pelsbranches barske vilkår i slutningen af 1700-tallet. Et realistisk billede af en barsk æra set fra forskellige synspunkter med intense, handelsmæssige konflikter, som ender i blodige fejder mellem pelsjægerne og de indfødte.

Releasedato: TBD, efteråret 2016 (Netflix)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce