Connery

5 basale knivtyper enhver mand bør have i sit køkken

Har du dem alle på væggen?

Hvis du går lidt og pusler med en fascination af den ædle kunst madlaving, så kræver det oftest også, at du har udstyret i orden - der er ikke noget værre, end hvis man står med en sløv kokkekniv, som laver mos af friske, spændstige tomater!

Men du behøver nødvendigvis ikke at gå all-in på udstyr for at komme ordentligt igang - du kan sådan set nøjes med én kniv til hverdagen, hvis du finder en udmærket all-around-kniv. Hvis du er lidt mere frisk på at eksperimentere og bruger glædeligt tid ved køkkenbordet, så er fem basale knivtyper en vigtig egenskab. Herunder er fem eksempler på knive, som dækker dig ret godt ind på gadget-fronten i køkkenarsenalet.

 
ANNONCE
5 basale knivtyper enhver mand bør have i sit køkken

Kokkekniv/Santoku

Basalt set behøver du kun enten en kokkekniv eller en santoku, som på visse punkter adskiller sig fra hinanden - kokkekniven er vestlig designet og skabt til at lave den ‘rokkende’ bevægelse under skæringen, mens santoku’en er fra de østlige egne og har et design, som er bedre egnet til at hakke. Begge bør have en størrelse på mellem 18-23 cm for at være et allaround-værktøj, som du kan bruge til de mest almindelige ting og oftest den kniv, du kommer til at bruge oftest.

Priseksempel

 
ANNONCE
5 basale knivtyper enhver mand bør have i sit køkken

Urtekniv

Her er det vigtigt at finde den størrelse, som passer til dit behov - oftest en længe på 10-13 cm. Den skal kunne klare alle de småting, som kræver lidt mere finesse - udskæring af mønstre, flækning af en vaniljestang whatever. Urtekniven er til de øjeblikke, hvor den almindelige kokkekniv er for risikabel i forhold til både måltidets konsistenser og dine fingres overlevelse!

 
ANNONCE
5 basale knivtyper enhver mand bør have i sit køkken

Nakiri-kniv

Kløverens slanke fætter, som trods sit store ydre ikke nødvendigvis skal bruges til det tunge arbejde i køkkenet. Det brede knivsæg gør, at man nemmere kan snitte sine grøntsager i større mængder på ingen tid og uden det store krævende arbejde. Desuden også fordelagtig til ‘hakke’-teknikken, hvor man, trods lidt grov omgang med skærebrættet, kan banke sig igennem grøntsagerne med sin kniv uden at skære som normalt.  

Priseksempel

 
ANNONCE
5 basale knivtyper enhver mand bør have i sit køkken

Tung kokkekniv

En heftig fætter, som skal kunne klare det tunge arbejde i køkkenet - eksempelvis når du skal flække en kylling med ben og hele pivtøjet, eller når der skal parteres ribben. Det er rart at have en backup, så du ikke kommer til at sløve eller spolere dine andre kokkeknive, som skal klare lidt mere håndgribeligt arbejde. Den tunge kokkekniv skal gerne være 25 cm eller opefter og vægtet ret voldsomt i bladet, så den kan tåle at levere nogle tæsk!

Priseksempel

 
ANNONCE
5 basale knivtyper enhver mand bør have i sit køkken

Brødkniv

Den kræver ikke den helt store forklaring. En brødkniv er altid nødvendig - og ikke kun til brød, men derimod også all-around i forhold til styrken i at den savtakkede facon. Nogle tyer også til brødkniven, når det kommer til udskæring af eksmpelvis tomater, da savtakkerne bedre kan gribe fast i kødet og undgå, at tomaten bliver mast. I andre henseende med ‘glatte’ råvarer, som nemt kan smutte - eventuelt kastanjer eller lignende, er det eminent at kunne ‘gribe’ fat med brødkniven.

Priseksempel

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce