Connery

4 grunde til, hun pludselig stoppede med at svare på dine beskeder

Måske var du bare i vennezonen til at begynde med..

Har du nogensinde prøvet at hende den søde pige, du faktisk ret godt kunne lide, stoppede med at svare på dine beskeder? Du troede måske, alt gik helt okay, men pludselig var du smidt helt ud i vennezonen, eller (måske) endnu værre bare smidt helt ud? Det er jo ikke så heldigt, så for at det ikke skal ske igen, har jeg samlet et par ting her, der netop kan ligge til grund for hendes pludselige forsvinden.

ANNONCE

Hun blev i tvivl om, hvad du ville

Har du nogensinde egentlig ladet hende vide, at du gerne ville være sammen med hende? Jeg siger ikke, at man lynhurtigt skal definere og putte label på, hvad man er, men hvis hun tror, du ikke er interesseret i mere end et par venskabelige samtaler her og der, så mister hun hurtigt interessen, hvis hun ønsker mere. Piger vil gerne føle sig specielle og eftertragtede, så hvis du aldrig har givet udtryk for dette, kan du godt regne med, at hendes interesse hurtigt falmer. Det behøver ikke være det helt store show - en kop kaffe eller en øl er fint, bare hun fornemmer, at du vil hende. 

ANNONCE

Du virkede for desperat

Ja, piger vil gerne føle sig eftertragtede, men det værste, du kan gøre, er at give hende fornemmelsen af, at du bare gerne vil have en eller anden. Hvis du konstant fortæller om, hvor træt du er af at være single, og hvor gerne du vil have en kæreste, kan du være ret sikker på, at hun vil se det som et kæmpe turn off. Medmindre hun også er ret desperat selv. Så er I perfekte for hinanden! 

ANNONCE

Du virkede ikke interesseret i noget af det, der betød noget for hende

Der findes næsten ikke noget mere sexet end en mand, der er passioneret omkring noget. Det er nærmest lige meget, hvad det er, så længe man kan mærke, at han virkelig går op i det. Men kan du kun tale om din egen interesse, så bliver hun hurtigt træt af det. En pige vil gerne føle, at du gider lytte til hende - og ikke bare siger 'hm' og 'ja', når der opstår en naturlig pause i talestrømmen..

ANNONCE

Måske var hun bare ikke særlig interesseret til at begynde med

Den her kan du desværre ikke gøre så meget ved, men alligevel er der ret stor risiko for, at det kan være grunden. Måske var du bare i vennezonen til at begynde med, for ofte lader det til, at der er ret stor forskel på, hvad mænd og kvinder anser som reel flirten. Bare fordi hun er sød, smiler og gerne vil snakke med dig, behøver det altså ikke betyde, at hun vil mere end det. Og så er du nok også better off without her!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce