Connery

3 bliver den første danske forhandler til at udbyde OnePlus smartphones

OnePlus er ikke online-only længere

Efter at have kørt sin online-only sejrsgang over det seneste par år, kommer smartphoneproducenten nu endelig i butikkerne herhjemme. 

Det kunne mobilselskabet 3 afsløre, ved et pressemøde tidligere på dagen. 

OnePlus 3T kommer eksklusivt til salg hos 3 fra den 21. marts, hvor kunderne kan opleve den med egne øjne i 3’s 30 butikker. Derudover kan 3’s kunder glæde sig over, at 3 også fremover vil være OnePlus’ eksklusive partner i Danmark.

OnePlus startede i 2013 med en simpel idé: At skabe en bedre smartphone, og en bedre måde at gøre tingene på. Virksomheden er siden blevet kendt for at producere smartphones af høj kvalitet, som primært kunne købes online. På den baggrund har OnePlus opbygget en stærk fanskare rundt om i verden. I første omgang var telefonerne kun tilgængelige for nogle få udvalgte gennem et ’invitation-only-system’ direkte fra OnePlus. Således bliver det seneste skud på stammen, OnePlus 3T, den første model, der kommer til salg hos en dansk forhandler.

OnePlus 3T er udviklet sammen med tech-entusiaster samt en række brugere. Denne smartphone er tro mod virksomhedens ’Never Settle' mantra og kommer med Dash Charge, en Qualcomm® SnapdragonTM 821 processor og længere batterilevetid samtidig med en raffineret Android oplevelse.

"Vi er meget begejstrede for dette eksklusive partnerskab med OnePlus. Mange af vores kunder er teknisk interesserede og opsat på at have de nyeste og bedste specifikationer. Vi har allerede registreret mere end 3.000 OnePlus smartphones i vores netværk, og det siger sådan set det hele. Vi ser virkelig frem til at vise OnePlus 3T i vores butikker. Det er sandsynligvis den bedste smartphone i verden i øjeblikket," siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Foruden telefonen i sig selv, bliver 3 også forhandlere på en række officielt OnePlus udstyr, der blandt andet indebærer ladekabler og covers af forskellig art. 

ANNONCE
OnePlus 3T

OnePlus 3T vil være tilgængelig med en række abonnementer hos 3 – eksempelvis kan udgaven med 64 GB købes hos 3 med et Fri Tale 20 GB-abonnement med 3Deling og 3LikeHome for 99 kr. pr. måned i 30 måneder for telefonen og 200, - pr. måned for abonnementet med 6 måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 4.270 kr. inkl. oprettelsesgebyr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce