Up in the Air
Hvis du en dag, Gud forbyde det, skulle blive fyret så husk på følgende: "Enhver, der nogensinde har bygget et imperium, eller har ændret verden, sad hvor du er nu. Og det er fordi de kom i den situation, at de var i stand til at gøre det." Citat: Ryan Bingham. Hvis det ikke hjælper, kan du selvfølgelig også prøve på arbejdsformidlingen.
(Hvad betyder Ninjaer og drengerøvsfaktor?)
"Don't let yourself get attached to anything you are not willing to walk out on in 30 seconds flat."
Er du nogen sinde blevet fyret? Det er næsten lige så slemt som, at slå op med sin kæreste.
Følelsen af svigt og skuffelse kan være svær at håndtere. Ligesom det kan være svært for en chef, at få fortalt en kollega gennem mange år, at han eller hun er blevet fyret. Derfor har et firma specialiseret sig i at gøre det for dem. Det er her, at Ryan Bingham kommer ind i billedet.
Ryan Bingham (George Clooney) rejser rundt i USA og forsøger på mest humane vis, at give medarbejdere den dårlige nyhed. Han er på farten mere end 300 dage om året og har effektiviseret sine rejser, så han spilder mindst muligt tid ved under check-in. Han stiller sig eksempelvis så vidt muligt aldrig bag ældre mennesker, der trods den begrænsede tid de har tilbage i denne verden, er blandt de langsomste. Asiater derimod, er de mest effektive, fordi de rejser let og tit går med sutsko.
Ryans hemmelige drøm er, at opnå 10 millioner frequent flyver miles og dermed blive medlem af en meget eksklusiv klub, bestående af blot 7 personer.
Han mener det er upersonligt og nedværdigende. Det svarer til, at slå op med en kæreste over en sms.
Det viser sig også at Natalie, om end hun er dygtig, i virkeligheden blot er en ung, usikker pige,der har fået en høj stilling. Ryan må derfor træde til og fungere som en slags far for hende.
Forholdet virker perfekt for Ryan. Alex er tilsynesladende helt med på, at de kan mødes, når deres travle kalendre tillader det og dyrke uforpligtende sex.
Til bryllupet får Ryan et ”wake up call”, da han ser en væg med billeder som søsterens venner har taget. Søsteren og hendes mand har ikke råd til at tage på bryllupsrejse og har derfor bedt deres venner og familie om, at tage et billede med en papfigur af dem, foran diverse seværdigheder.
Han har ingen venner og ser næsten aldrig sin familie. Han sætter en dyd i, at kunne have sit liv i en kuffert og afholder sågar seminarer omkring, hvordan ens familie, venner, kærester og ejendele tynger fysisk og psykisk.
For første gang i sit liv indser Ryan, at han måske er gået hen og blevet ensom. Mødet med Alex og Natalie har ændret noget ved ham.
Måske har Ryan efter i årevis at have fløjet solo endelig brug for en co-pilot?
Juno instruktøren Jason Reitman skrev manuskriptet tilbage i 2002, men lagde det på hylden, for at koncentre sig om andre projekter.
Hvad han ikke vidste var, at der få år senere ville bryde en verdensomspændende finanskrise ud og at hans manuskript skulle blive yderst aktuelt.
Oscar-rygterne har længe svirret omkring Up in the Air, selvom den ikke er en klassisk Oscar vinder.
Det er svært, at bedømme om filmen fortjener at vinde, før man har set de konkurrerende film, men Up in the Air fortjener fuldt ud en nominering.
Også George Clooney fortjener en nominering.
Han er meget afdæmpet og usædvanligt sårbar og viser dermed nye sider af sig selv.
Up in the Air har premiere den 28. januar landet over.
Up in the Air - Trailer
Teknisk information:
Original titel: Up in the AirUSA, 2009
Instruktør: Jason Reitman
Medv: George Clooney, Vera Farmiga, Anna Kendrick og Jason Bateman
Genre: Komedie/Drama/Kærlighed
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 109 min.
Premiere dato: 28. januar 2010
Biodistributør: United International Pictures