True Grit
Coen brødrene er tilbage med en vaskeægte western
Drengerøvs faktor og Teknisk Infomation
Drengerøvs faktor: 70 %
(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor)
Original titel: True Grit
USA, 2010
Medv: Jeff Bridges, Matt Damon, Hailee Steinfeld, Josh Brolin og Barry Pepper
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 109 min.
Premiere dato: 17. februar 2011
Original titel: True Grit
Medv: Jeff Bridges, Matt Damon, Hailee Steinfeld, Josh Brolin og Barry Pepper
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 109 min.
Premiere dato: 17. februar 2010
True Grit - Trailer
Hvis du, ligesom jeg har bedt til, at Coen brødrene en dag ville lave en western, så er dine bønner blevet hørt. Deres seneste film, True Grit, er nemlig en vaskeægte western, baseret på en roman af Charles Portis.
Mattie Ross (Hailee Steinfeld), er den 14 årige datter af Frank Ross, der blev myrdet af hans medhjælper Tom Chaney (Johs Brolin) over et spil kort og to stykker guld. Mattie er en intelligent og stædig pige med en god forretningssans. Selv mener Mattie, at hun er det eneste familie medlem, der er i stand til at hævne hendes fars død, da hendes bror endnu er for ung og deres mor er fuldkommen handlingslammet af sorg.
Derfor rejser den fast besluttede pige til Arkansas, hvor opsøger den alkoholiske Sheriff Rooster Cogburn (Jeff Bridges). Cogburn er måske ikke den bedste mand til jobbet, men han har et ry for at være yderst effektiv, når det kommer til at fange forbrydere. Måske lidt for effektiv, for Cogburn skyder gerne og stiller sjældent nogen spørgsmål. Hun tilbyder ham 50 dollars, for at finde Chaney, et tilbud Cogburn ikke kan sige nej til.
Samtidig er en Texas Ranger ved navn LaBoeuf (Matt Damon) også på sporet af Chaney. Der er nemlig en dusør på Chaneys hoved, fordi han har myrdet en senator i Texas. LaBoeuf slår sig sammen med Mattie og Cogburn og sammen begiver den umage trio sig af sted, ud i det vilde vesten.
Hvis du synes titlen lyder bekendt, så er det måske fordi, at du en gang har set John Wayne udgaven fra 1969. Waynes præstation indbragte ham den gang en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Som skæbnen vil det, så er Jeff Bridges også indstillet til en Oscar for sin præstation.
Bridges der vandt en Oscar sidste år for filmen Crazy Heart, gentager næppe succesen igen i år, men man kan håbe på, at hans medspiller, den unge Hailee Steinfeld løber af med sejren, for selvom både Bridges og Matt Damon, som sædvanligt spiller fremragende, så er det den dengang 14 årige Hailee, der stjæler samtlige scener i filmen. Hun er ganske enkelt fænomenal, som den snarrådige Mattie og fortjener uden tvivl en nominering for sin præstation.
True Grit er ganske enkelt western, når genren er bedst. Simpel, barsk og usentimental. Jeg kan på det varmeste anbefale et tur på hesteryg ud i Coen brødrenes vilde vesten.