Elden Ring lancerer gratis Colosseum-opdatering
Ny DLC introducerer mere PVP i det populære spil
Elden Ring har været praktisk talt umuligt at undgå i 2022, hvis man interesserer sig bare det mindste for gaming, og nu er FromSoftware klar med en lille juleoverraskelse, til dem der allerede har sænket tid i spillet.
En ny gratis DLC-pakke Elden Ring Colosseums, introducerer nemlig et mere målrettet PVP-miljø, hvor spillere kan duellere mod hinanden.
Colosseums-opdateringen består af tre nye PVP Colosseums; Limgrave Colosseum, The Royal Colosseum (Leyndell) og The Caelid Colosseum.
Hver af det nye multiplayer-arenaer byder på deres helt egne PVP-modes, og det giver altså fornyelse til spillet, der udkom i foråret 2022.
Tjek traileren her.